Stillingsopslag, sygeplejersker

 

Konsultationssygeplejersker til midtbypraksis i Aarhus søges

 

Vi søger to nye konsultationssygeplejersker, der har lyst til at arbejde i en klinik hvor faglighed, trivsel og arbejdsglæde vægtes højt.

Klinikken er beliggende på Store Torv i Aarhus og den faste stab består af tre læger og en lægevikar, en uddannelseslæge, to lægesekretærer, samt fire medicinstuderende, der er i klinikken på skift; og så vores to kommende sygeplejersker.

Vi søger to sygeplejersker, der har lyst til at være med i den fortsatte udvikling af vores klinik. Idet I starter to sygeplejersker samtidig, vil der være gode muligheder for at være med til at præge arbejdsområder og tilrettelæggelse af arbejdsdagen i samarbejde med lægerne.

Arbejdstiden vil være 30 timer om ugen.

Vi søger dig, der har lyst til at arbejde et sted, hvor man naturligt arbejder tværfagligt.

Samtidig trives du med at have en høj grad af selvstændighed og ønsker variation og intensitet i dine arbejdsopgaver

Du finder det attraktivt at være med i udviklingsopgaver og optimeringsprocesser.

Du elsker at være serviceminded og kan nemt kommunikere med forskellige typer af patienter, samtidig med du arbejder struktureret og systematisk.

Du er god til at bevare overblikket i en til tider travl og hektisk hverdag.

Du trives med arbejdet med behandling af vores kroniske patienter og er med til at skabe rammerne for gode forløb.

Du værdsætter en høj faglighed, en god omgangstone med humor og respekt for hinandens arbejde, og ikke mindst trivsel og arbejdsglæde, som nogle centrale og vigtige værdier. Du arbejder samvittighedsfuldt og er en loyal og stabil kollega.

Du har et lyst sind, let til smil og et godt humør.

Du har en bred klinisk erfaring- gerne fra almen praksis, men er ikke et must.

Arbejdsopgaverne er vekslende mellem selvstændige konsultationer som f.eks. Diabetes- og KOL kontroller, sårpleje, smear-undersøgelse, vaccinationer og laboratorieopgaver som ekg, blodprøver og lungefunktionsundersøgelser. Der vil også i perioder være brug for at hjælpe i sekretariatet med telefonvisitering, receptfornyelse, booking af tider og lign., f.eks i forbindelse med ferier eller fridage.

 

Send os en skriftlig ansøgning med CV, dine data og desuden kopi af eksamensbevis til:

St6lc@86129533.dk

Du vil kunne tiltræde den 1. oktober 2021 eller efter aftale.

Du vil få løn i henhold til den gældende overenskomst med PLA/DSR

Ansøgningsfrist 19/8-21 kl. 12

Der forventes at samtaler afholdes d. 24/8 og 25/8, begge dage fra kl.14

Du kan desuden orientere dig på vores hjemmeside: http://www.86129533.dk/forside/

GPDR: Når du sender din ansøgning vil dine data blive opbevaret forsvarligt. Du kan til hver tid trække din ansøgning tilbage.

Dine data bliver ikke delt med 3. part og de vil blive slettet 3 måneder efter ansøgningsfrist.